Kristoffer Raasted

Blyantstegningerne er tegnet med lukkede øjne som lydværker, hvor lydkilderne er blyant mod papir. Tegningerne indgår også i kompositioner, som åbne partiturer, ofte sammen med tekstpartiturer. Forståelsen af, hvad der kan forstås som partitur, er meget bred.

Jeg arbejder både instalatorisk, skulpturelt og performativt i mine kompositioner, der ofte rummer andre delelementer end de åbne partiturer. Skraveringerne kan indgå i udstillingssammenhæng indrammet eller som skulpturelle objekter.